Tags: Lang:da
Summary
En irakisk dreng stjæler en gammel lertavle fra et
hemmeligt rum i kældrene under Nationalmuseet i Bagdad
… Ved en demonstration til fordel for en historisk fredsaftale
mellem Israel og palæstinenserne maser en snigmorder sig
frem mod den israelske premierminister, men bliver skudt og
dræbt af dennes livvagter. I hans hånd er der dog
ingen pistol, blot en blodplettet besked … En række tilsyneladende tilfældige hævndrab
følger på begge sider, og sindene er i kog.
Washington tilkalder den berømte fredsforhandler Maggie
Costello. Med et anstrengt parforhold og en gammel fejltagelse
at råde bod på med sig i bagagen befinder Maggie sig
pludselig i en umulig situation – især da hun
opdager, at mordene er alt andet end tilfældige. De
dræbte er nemlig arkæologer og historikere med
kendskab til begravede hemmeligheder fra den fjerne fortid.
Truet fra alle sider af voldelige ekstremister kastes Costello
ud i et mysterium med rødder i Biblens sidste uløste
gåde. Sandheden kan enten sætte en stopper for
fjendtlighederne – eller antænde gnisten til den
krig, der vil udløse den totale krig.