Series: Book 3 in the Kommissær Mathiesen & Müller series
Tags: Lang:da
Summary
"På én gang stille og
medrivende, intelligent krimi (...) fermt afviklet i et
knivskarpt og uprætentiøst sprog," skrev
Information om "Pigernes ynde", tredje bind i forfatterens
krimiserie fra det sønderjyske grænseland. Skolelæreren Kjeld Madsen fra
Aabenraa findes dræbt af et skud. Han er også
fremstående lokalt medlem af Dansk Folkeparti. Og
så havde han øjensynlig en forkærlighed for de
unge pigers ynde på skolen, hvor han er ansat. Så
findes endnu en lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti myrdet.
Sagen viser sig at have tråde til Flensborg syd for
grænsen, og kommissærerne Mathiesen og Müller
må gå imod interne hierarkier og myndighedernes
pres for at opklare den spegede sag. Hans Schmidt Petersen (f. 1962) er
opvokset som en del af det tyske mindretal i
Sønderjylland, men bor i dag i Berlin. Han fik
debutantprisen i 1993 for sin første roman. "Pigernes
ynde" er hans tredje krimi på lige så mange år
om kommissær Carsten Mathiesen fra Aabenraa og hans
kvindelige tyske kollega Christiane Müller fra
Flensborg.