Tags: thriller, Dansk, Lang:da
Summary
Politikens Forlag, forhandlere og forfattere er gået
sammen og donerer intet mindre end kr. 250.000 til Dansk
Flygtningehjælp, når syv af Danmarks mest
populære og bedst sælgende krimi- og
spændingsforfattere går sammen om en af sommerens
mest spændende udgivelser Liv for liv. De syv forfattere
har hver især skrevet en nervepirrende historie til
samlingen Liv for liv, der udkommer i et imponerende
førsteoplag på 26.000 eksemplarer. Forfatterne har
fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet
seks meget forskellige spændingshistorier om blandt andet
terror i en lufthavn, koldblodig hævn og kidnapning. Nogle
af forfatterne har valgt at følge op på de allerede
eksisterende persongallerier fra deres spændingsserier,
mens andre har besluttet sig for at skrive helt nyt.
Fælles for historierne er naturligvis, at de har et
spændingsplot, der kan give selv den varmeste
læsehest kuldegysninger.