Tags: Lang:da
Summary
Besætningen på det danske
tankskib 'Ocean Princess' overrumples pludselig af en flok
skrupelløse somaliske pirater ud for Afrikas kyst. Det
danske rederi stilles over for et krav om en løsesum
på 20 millioner dollars for frigivelse af skib og
besætning. De skal skaffes inden for ti dage, ellers
truer piraterne med at dumpe lasten - 4000 tons kemikalier -
ud i Det Indiske Ocean. Specialister i Kidnap and Ransoms
indleder forhandlinger med piraternes hensynsløse chef,
men der er mange spillere på banen, og selv for
rederiets administrerende direktør er der forhold, der
ikke tåler dagens lys. Med hjælp fra den danske
afrikafarer, Dan Borre, føres læseren i et
kapløb med tiden ind bag kulisserne til det
krigshærgede og sønderrevne Somalia. En vaskeægte spændingsroman
i forrygende tempo fortalt med indlevelse og viden af Jan
Larson, som her leverer sin femte roman fra det afrikanske
kontinent.