Tags: Lang:da
Summary
En topspændt thriller med undertoner af Kafka,
Murakami, Auster og Tarantino. Ludvig bor ved havnefronten i en mondæn lejlighed med
udsigt over vandet. Han tror, at han har en kone. Oven i
købet en usædvanlig smuk og intelligent en af
slagsen, der venter deres fælles barn, som er skabt af
genforskeren Doktor Grossman. Men da konen, Natalie, en dag forsvinder,
tvangsindlægges Ludvig på en sindssygeanstalt
anklaget for voldtægt af naboens kone og skal vænne
sig til tanken om, at hans perfekte liv har været baseret
på en psykotisk vrangforestilling. En forestilling skabt af hans egen hjerne i et forsøg
på at etablere det perfekte liv, som alle drømmer
om. Den dygtige psykiater Karen Harrison begynder sin terapi for
at få ham tilbage til virkeligheden. Og Ludvig
samarbejder, selvom han hele tiden oplever, at hans
dæmoner trænger ind på ham og undergraver
psykiaterens behandling. Skal han tro på den venlige Karen
Harrison, eller skal han følge sin panikimpuls og flygte
ud i den virkelighed, han ikke har magtet? En hæsblæsende og tankevækkende
psyko-thriller om de pus vores hjerner spiller os, når vi
rækker ud efter lykken.