Tags: Lang:da
Summary
Dennis Jürgensen er tilbage med en kraftfuldt,
spændende og morsom historie. Ligesom flere af
forfatterens bøger er den lidt svær at rubricere -
historien indeholder mange elementer af både gys, humor,
krimi og så er der ikke sparet på fantasien! De tre
børn, Absalon, Tanja og Kasper, har vundet
hovedpræmien i en gyserkonkurrence, - en weekend på
et slot, hvor gyset og det overnaturlige vil være i
højsædet, og hvor de kan vinde 75.000 kr. hvis de
opklarer en mordgåde. Og så starter historien ellers,
og som læser, er man hele tiden med, og ens
opklaringsinstinkt bliver aktiveret på alle måder! De
tre hovedpersoner er beskrevet, så man kan kende alle
deres særheder og personligheder fra hverdagen. Plottet er
originalt, og historien er fint disponeret og godt skruet
sammen. Der er ingen tvivl om, at denne bog også vil falde
i læsernes smag - de 10-14-årige.