Tags: Lang:da
Summary
Til syvende og sidst - En bog man bliver klog af! DET ER
(IKKE) LIGE MIG er Johannes Møllehaves syvende og
(måske) sidste erindringsbog i den serie, der startede med
PÅ MYRENS FODSTI. Denne første erindringsbog havde
barnets synsvinkel og udmærkede sig ved de mange
sansemættede beskrivelser. Møllehave runder snart de
75, og i erindringsbogen DET ER (IKKE) LIGE MIG er det en
aldrende og mere reflekteret Møllehave, som ser sit eget
liv i tilbageblik og forsøger at sætte det ind i en
større samfundsmæssig sammenhæng. I bogen
fortæller Møllehave om oplevelser, bøger og
mennesker m.m., der er lige ham eller - nogle gange - ikke lige
er ham: fra digtere til d’Angleterre. Vi hører om
familie, venner og berømte forfatterkolleger – og
bliver indført i en række store værker.
Møllehave er som altid en fremragende litteraturformidler.
Og her er rig lejlighed til at stifte bekendtskab med de store
forfatterskaber, som det undertiden kan knibe med selv at
få tid til at fordybe sig i: Joyce, Proust, Kafka,
Hemingway, Joseph Conrad, Shakespeare m.fl. DET ER (IKKE) LIGE
MIG er en labyrintisk lystvandring i litteraturen og livet.