Tags: Lang:da
Summary
PRESSEN SKREV: “Højspændt og hæsblæsende …
fængslende og flot filmisk drive … appellerer til
fantasien og den indre biografgænger.” Kulturnyt
P1 "Rystende og velbegavet science fiction-gys ... en frysende,
underholdende og tankevækkende thriller" BT “Rammende og velskrevet” Information. ROMANENS HANDLING: Året er 2099. Vi befinder os i et
på en gang genkendeligt og fuldkomment anderledes Danmark,
hvor lykken indtages i pilleform og regeringen ledes af
multinationale firmaer. På en forskningsstation er man ved
at gøre en gruppe menneske-kopier klar til nedfrysning. En
praksis, der er ren rutine og som for altid har løst
problemerne med manglen på donororganer, samtidig med at
man mere end fordobler menneskets forventelige levealder. I
hvert fald for de priviligerede i Gruppe 1, samfundets
højeste kaste, bestående af parlamentsmedlemmer,
internationale industrimagnater og mediestjerner. Men denne
gang vil kopierne det anderledes. De flygter. Ud i det Ustabile
område udenfor District Copenhagen. Her sætter jagten
på dem ind. De er nu blevet statsfjender, allierede med de
oprørsgrupper, der opererer i det skjulte fra baser
udenfor. Syv dage i District Copenhagen er en
tankevækkende sciencefiction-thriller, en skildring af en
hæsblæsende menneskejagt gennem State denmark - en
filial af Europas Forende Nationer. Bogen skildrer et Danmark,
der har udviklet sig radikalt væk fra det omsorgssamfund -
under navn af velfærdsstaten - som vi lever i i dag.
Befolkningen er rangordnet i forskellige socialgrupper med hver
deres opgaver og privilegier - eller mangel på samme.
Samfundets politiske ledelse er endegyldigt overladt til
kommercielle interesser, der opildner befolkningen til evig
ekstase og lykke gennem massive reklamekampagner. Den
menneskelige omgangsform er pornoficeret. Følelser er
noget man skal kureres for og lykken indtages i kemisk form
eller påtvinges gennem terapeutisk kontrol. De
særligt udvalgte, priviligerede får fremstillet
klonede kopier af sig selv og deres nærmeste; kloninger,
som giver dem mulighed for at forny indre organer og legemsdele
og således giver dem mulighed for et næsten evigt
liv.