Tags: Lang:da
Summary
Politiet med den lokale
politiinspektør, Frank W. Ford, i spidsen er på bar
bund i sagen om den 18-årige Marilyn Lowell Mitchell,
der er forsvundet ved højlys dag fra en lille by i
Massachusetts. Deres eneste ledetråd er Mitchells
dagbog, der udstiller hende som en rolig og ordentlig pige.
Alligevel mistænker Ford hende for at skjule en
uønsket graviditet, og da Mitchells hårspænde
dukker op på bunden af den lokale å, begynder noget
at tyde på mord.
HILLARY BALDWIN WAUGH (1920-2008),
amerikansk forfatter, og manden bag ’police
procedural’-krimien, der gjorde op med den klassiske
krimis brug af konstrueret klimaks. I stedet er det
proceduremæssige aspekt af politiets eller detektivens
arbejde fremhævet, for at gøre skildringen så
overbevisende og autentisk så muligt. Den virkelige
verdens mystiske elementer kommer således i fokus.
Waughs særlige teknik sikrede ham en Grand Master Award
fra the Mystery Writers of America i 1989, hvilket placerer
ham sammen med krimi-mastodonter som Alfred Hitchcock, Agatha
Christie og Stephen King.
Sidst set iført… er Hillary Baldwin Waughs
berømte detektivroman fra 1952, den første af sin
slags – kendt som ’police
procedural-krimien’ – der beskriver kriminalsager
indenfor realismens rammer, med Waughs egne ord: „som
det virkelig skete“.
Waughs særlige sans for mystik og detalje sikrer
en enestående læseoplevelse. Sagen toner sig
langsomt frem, mens brikkerne falder på plads én
efter én. Læseren får sporene samtidig med
politiet – intet holdes hemmeligt.
Police procedural-krimien har blandt andet inspireret
Colin Dexter, skaberen af den elskede Inspector
Morse-karakter, samt det svenske krimipar Sjövall og
Wahlö.