Tags: Lang:da
Summary
Leon er ikke tilfreds med livet. Han kan ikke rigtig lide
nogen mennesker. Heller ikke chefen. Men han har ikke nogen
planer om at myrde sin chef. Når han alligevel kommer til
det, er det nærmest et uheld. Men når nu det er sket,
så er der ikke andet at gøre end at rydde op efter
sig. Og skyde skylden på en anden. "Helgardering" vandt
førstepræmie i forlaget Centrums romankonkurrence.
Anmelderne skrev: "Ved læsningen af Helgardering mindes
man gode og lattermilde stunder sammen med store satirikere som
Soya eller Hans Scherfig. Som dem kan Arne Herløv Petersen
virkelig være ustyrlig morsom" Knud Bjarne Gjessing, Fyens
Stifstidende "Herløv Petersen har med kunstnerisk
konsekvens valgt at lade Leon fortælle sin historie i
ufuldstændige sætninger, der giver prosaen en rykvis
og staccatoagtig rytme, som det lige kræver et par sider
at vænne sig til. Men det virker vældig godt,
næsten fysisk, på læserne, der via alle disse
ultrakorte sætninger og associationer inde i Leons hoved
mærker hans indespærrethed og desperation" Jens
Andersen, Weekendavisen "Dens humor er smittende. Det er meget.
Begavet satire er en sælden - og bestemt prisværdig -
vare i dagens Bogdanmark" Ejgil Søholm, Information
"Sproget er effektivt og pågående og letter med
ekspressionistisk kraft på kloakdækslet til tankernes
slamkiste" Lars Handesten, Berlingske Tidende "Der kunne komme
en morsom, ægte dansk filmkomedie ud af den" Claes
Kastholm, Politiken