Tags: Lang:da
Summary
Eugen Ruge blev født i Uralbjergene i det
vestlige Rusland, studerede matematik ved
Humboldt-Universität i Berlin og fik arbejde på Det
Centrale Institut for Geofysi
k i Potsdam. Rejste fra DDR til
Vesten i 1988. Ruge har siden skrevet til og oversat for teatre
og tv-selskaber og underviser jævnligt på Berlins
Universitet for Kunst. Fik i 2011 Deutcher Buchpreis for I
tider med aftagende lys.I tider med aftagende lys beskriver en
russisk-østtysk families historie fra 1950’erne over
murens fald i 1989 og frem til 2001.Bedsteforældrene er
glødende kommunister og vender hjem fra deres eksil i
Mexico til den unge stat DDR for at yde deres bidrag til
opbygningen af en ny republik. Deres søn emigrerede som
ung til Moskva og endte i en sibirisk fangelejr, og nu begiver
han sig ud på den samme rejse, men fra den modsatte ende
af verden, Uralbjergene. Sammen med sin russiske kone vender
han tilbage til det småborgerlige Østtyskland som han
håber vil kunne forandre sig til det bedre. Barnebarnet
kan imidlertid ikke finde sig til rette i de snævre rammer
i forældrenes og bedsteforældrenes nye hjemland,
så han flygter til Vesten samme dag som familiens patriark
fylder halvfems. Kommunismen som politisk utopi ser ud til at
miste lidt af sin stråleglans for hver generation der
går: Det er tider med aftagende lys.