Tags: Lang:da
Summary
I 1696 bliver den unge Christopher Ellis
indkvarteret i Tower of London, fordi han skal assistere den
navnkundige naturvidenskabsmand sir Isaac Newton. Newton er bes
tyrer af Den Kongelige Engelske
Mønt, der holder til inden for Towers mure, og han er
blevet pålagt at opspore og retsforfølge de
falskmøntnere, hvis produkter truer med at få den
krigssvækkede økonomi til at bryde sammen. Ellis
besidder ikke Newtons videnskabelige tankegang, men han er
hurtig på aftrækkeren og viser sig at blive en
uvurderlig hjælper og en hengiven lærling for
Newton.De to mænd indleder en vild jagt på
falskmøntnerne. Jagten fører dem til galehuset
Bedlam, til det lurvede og beklumrede Newgatefængsel og
derfra tilbage til Tower igen. Newton og Ellis opdager, at
falskmøntneriet kun er et lille hjørne af et stort og
meget farligt komplot, der rækker ind i magtens og adelens
højeste kredse og udgør en trussel mod langt mere end
blot den engelske økonomi.MØRKT STOF er en
usædvanlig, delvis sandfærdig og uhyggelig rejse
gennem Londons mindre respektable gader i selskab med den
begavede Newton og hans trofaste protegé. Historien er
fuld af politik, videnskab, mystik og religion, som det
kendetegnede livet i London i slutningen af det syttende
århundrede.