Series: Book 1 in the Kampen Om Tronen series
Tags: Lang:da
Summary
Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en
roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man
har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN
har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer
alt det bedste, som genren har at byde på. Mystik,
intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne
storslåede fortælling, der er første del af en
stort anlagt serie.
For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en
overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land,
hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en
menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej
tilbage, og i den store iskolde vildmark nord
for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig
på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget.
Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land
med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en
fortælling om lorder og ladyer, soldater og
troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i
en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld
krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en
stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til
vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin
søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der
rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og
en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld
rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget
verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og
forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og
fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som
begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den
farligste kamp: kampen om tronen.
KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår
både spændvidde og udførelse, en
læselimousine af de dejligt lange, som fanger
læseren fra de første sider, fastholder ham og
ender med at give ham lyst til at læse mere.