Series: Book 2 in the Det Store Århundrede series
Tags: Lang:da
Summary
To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i
1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er
lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøre
ksamen i Dresden for at blive
slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt
sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden
Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en
fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres
usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens
fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i
Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til
Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin
elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske
talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også
blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte
Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både
tiden og Sverre. Men på samme måde som første
verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og
Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed
og kunst forvandles til et helvede. Dandy er andet bind i Jan
Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.