Tags: Lang:da
Summary
Fortælleren bor sammen med sin søster,
Elisabeth, sin mor og dennes kæreste, Axel, som skriver
på en stor roman om et mord. Han synes umiddelbart at
være en godmodig violinspillende dreng, men venskabet med
den farlige skidtknægt Jakob får andre sider op i
ham. De to udfordrer hinanden til kanten, som da de en dag
stjæler Jakobs fars revolver fra farens arsenal.
Katastrofen lurer, og da Axels manuskript en dag forsvinder
sporløst, forstærkes drengenes magtkamp, og de bryder
med hinanden. Mange år efter bliver fortælleren kaldt
hjem af moren, som skal have ryddet huset, og det sætter
ham i gang med at lede efter barndomsvennen og rivalen Jakob,
som er forsvundet. Opsporingen af Jakob bliver samtidig en
søgen i ham selv og hans undertrykte ambitioner, og da de
to endelig mødes, kastes der nyt lys over deres
forskellige livsbaner.