Tags: Lang:da
Summary
"Arvingerne" er den første udgivelse fra
Zetland og samtidig den første single udgivet i
Danmark. En single er et nyt format: en journalistisk
fortælling, der er læn
gere end en magasinartikel og
kortere end en bog, og som kan læses fra ende til anden i
en enkelt, sammenhængende læseoplevelse. Målet
er at skabe en kanal for den lange, gennemresearchede og
velfortalte journalistik, der har svære vilkår i en
flygtig medieverden.Da Danmark blev et demokrati, mistede
adelen sine særlige privilegier – fra skattefrihed
og politisk magt til retten til at eje jord. Alligevel findes
der i dag en kreds af adelige slægter, der er forblevet i
en klasse helt for sig selv. Med gamle penge, nye
forretningseventyr og målrettet lobbyvirksomhed lever de i
en verden, hvor pligten, blodet og traditionen har
afgørende betydning. Hvordan gik det til, at fortidens
aristokrater blev fremtidens førende godsejere? For
første gang kommer her beretningen, der tager dig med bag
de dybe voldgrave og tunge jernporte. Deromme, hvor
storslåede jagter knytter slægter sammen, hvor
eksotiske dyr græsser i slotsparken, og hvor Danmarks
største private jordejer kan kalde sig lensgreve –
som den næstsidste i historien.