Aage Henriksen, f. 1921, dr. phil., professor i litteratur v. Københavns Universitet, var en af de unge mænd, der i 1950'erne var tæt tilknyttet Karen Blixen. Da han i 1952 udgav den lille bog Karen Blixen og marionetterne, inviterede Blixen ham til Rungstedlund, og det blev begyndelsen på et venskab, der på mange måder var skæbnesvangert for Aage Henriksen. Han har flere gange beskrevet det i sit eget forfatterskab, men nu forsøger sønnen, Morten, endnu en gang at indkredse det. Han interviewer sin far, og det er en lidt vrangvillig, 88-årig mand, der presses af sin søn til at fortælle endnu mere, for sønnen har selv aktier i forholdet.

Blixen sagde, at hun havde en indgået en pagt med djævelen, der havde lovet hende evnen til at kunne forvandle alt til historier. Hun er - i den esoteriske forståelse, som Henriksen har - forbundet med kroppens venstre side, der er den kvindelige, passive, modtagende, repræsenteret af månen (hvor kroppens højre side er den mandlige, praktiske, erobrende kraft, repræsenteret af solen). Blixen ønsker at beherske mandens højre side, hvilket hun også har held til i Aage Henriksens tilfælde. Det medfører en stor smerte, men også en bevidsthedsudvidende forløsning på det indre plan. Han må dog efter ca. otte år bryde med Blixen, fordi hun vil beherske ham fuldstændigt.   Morten Henriksen har siden han var ca. ti år været faderens dybt fortrolige, fordi moderen ikke ønskede at høre noget som helst om forbindelsen til Karen Blixen. Det gav ham både en følelse af at være udvalgt og en samhørighed med faderen, der var så stærk, at han for sin egen overlevelses skyld har været nødt til at skabe afstand og blive sig selv. Denne lille bog giver indblik i et venskab og (magt-)forhold, der er dybt fascinerende og farligt. Det er ud fra en psykologisk, personal- og litteraturhistorisk synsvinkel således en meget spændende og interessant bog at læse.