Cécile, hendes moder baronesse Marsilly og bedstemoderen marquise de la Roche-Bertaud flygter i 1792 til England, forklædt som bønder. De bosætter sig i en lille landsby, Hendon, hvor de de næste mange år lever af lidt efter lidt at sælge ud af de smykker, det er lykkedes dem at få med på flugten. Til sidst er der dog ikke mere tilbage, men i mellemtiden er Cécile kommet i den giftefærdige alder, og moderen planlægger sammen med den rige bankier Louis Duval, at Cécile skal ægte dennes søn Eduard, som har været Céciles legekammerat som barn.

Cécile indvilliger, men forelsker sig så hovedkuls i en anden falleret fransk aristokrat, Henri de Sennones. For at skaffe sig adgang til en stor arv fra en onkel på Guadeloupe, nedsætter Henri sig som købmand efter onkelens ønske, og medens han rejser til Guadeloupe, sætter Cécile sig til at brodere på sin brudekjole.

En kritiker har kaldt denne korte, tragiske roman om de franske "emigranter"s - dvs. flygtninge for revolutionen - prøvelser for en "tre-lommetørklæders tåreperser".