Tags: Lang:da
Summary
BRUMMSTEIN er genremæssigt det, som tyskerne
kalder Erzählung, ikke vores "fortælling" men snarere
en lang novelle eller en kort roman. BRUMMSTEIN er også en
tysk hi
storie - eller Tysklands
historie i det tyvende århundrede i udvalgt og
sammentrængt form. Det gennemgående element er ganske
rigtigt en brummende (eller bævrende) sten! Den hugges ved
forrige århundredskifte ud af væggen i en dyb
klippehule i Schweiz af en huleamatør, som blev momentant
døv af støjen fra klippevæggen og tog en
souvenir med sig. Dens tur fra hånd til hånd gennem
århundredet går både over anarkistiske celler i
Berlin og jødeforfølgelse og ophold på begge
sider i det delte Tyskland til et museum for moderne kunst i
Vest.Der ligger en masse research bag BRUMMSTEIN, men den
vågne læser vil ved siden af den mangeartede
videnskabelighed finde skrøneagtige oplysninger af typisk
adolphsensk art. Også i denne bog arbejder han på at
gøre sin læser eksistentielt svimmel!”Peter
Adolphsens BRUMMSTEIN er noget af det bedste og mest
underfundige, dansk litteratur kan byde på.