Tags: Lang:da
Summary
Lars Martin Johansson, chef for
det nationale kriminalpoliti - en legendarisk drabsdetektiv og
blandt kollegaer kendt som manden, der kan se rundt om
hjørner. Han er nu pensioneret og lever et andet liv end
dengang. Men at se rundt om hjørner kan han stadig. I
Stockholm i begyndelsen af juli besøger Johansson
fastlandet for at køre et ærinde. På sin vej
tilbage falder han for fristelsen og tager en afstikker til
Sveriges bedste pølsevogn på Karlbergsvägen. For
hvem orker at køre på tom mave? Da Johansson tre dage
senere vågner op til livet igen, ligger han på
intensiv efter at have overlevet en blodprop i hjernen det
indtraf få sekunder, før han netop skulle til at
sætte sine tænder i en grillet Zigeunerwurst med
surkål og sennep. En forandret tilværelse for
Johansson, hvor det at se om hjørner ikke længere er
aktuelt. Men hans gamle liv forsøger pludselig at få
fat i ham igen. Hans egen læge fortæller en
forfærdelig historie om en 25 år gammel uopklaret
mordsag på en niårig pige. Godt for den, der kan se
rundt om hjørner, men næppe noget for Johansson i den
tilstand, han nu befinder sig i. Eller?