Tags: Lang:da
Summary
Udgangspunktet for bogen er den trang, USA siden sin
oprindelse har haft til at ekspandere. Ekspansionen har altid
tjent landets økonomiske interesser, men er ofte blevet
retfærdiggjort ideologisk med forestillinger om USA´s
godhed og uselviske motiver. Derfor kan den amerikanske
udenrigspolitik i det 21. århundrede ikke blot betragtes
som en reaktion oven på 11. september. Carl Pedersen
beskriver USA´s rolle i verden gennem historien og stiller
spørgsmålet, om USA fører den forkerte krig i
Irak - en krig, som på længere sigt alvorligt vil
skade USA´s nationale
sikkerhedsinteresser.