Tags: Lang:da
Summary
Den kvindelige mor er et absolut must for dig, som er mor,
fordi du som kvinde og mor befinder dig i den situation, at du
er del af 3 ”skabe”, nemlig et ægteskab, fo
rældreskab og familieskab,
hvor det efter al sandsynlighed er dig, som sætter
dagsordenen. Du er med andre ord den bestemmende og
besluttende. Men den går ikke, hvis du vil være del
af et lidenskabeligt, livfuldt og ligeværdigt
ægteskab, forældreskab og familieskab, hvor du og din
partner lader jer gensidigt befrugte og berige af hinandens
forskelle.Derfor hviler der et stort ansvar på dig om at
være til stede og nærværende i en tydelig og
synlig kvindelighed og moderlighed, så du både kan
tjene som en rigtig god identifikationsfigur og rollemodel for
din datter, og et positivt forbillede for det kvindelige og
moderlige for din søn. Samt, ikke mindst, at du
forstår og formår at rumme og give plads til din
mands og børns fars mandighed og faderlighed. Den
kvindelige mor skal ses som et både inspirerende og
irriterende indspark til dig, som er klar over, at du er
nødt til at forholde dig anderledes til dig selv som
kvinde, mor og partner, hvis din mand også skal kunne
komme ligeværdigt til i jeres tre ”skabe”, men
som kan være usikker på, hvordan du gør det.Den
kvindelige mor kommer ikke med de vise sten, men med nogle bud
på, hvordan du kan forholde dig bevidst til din
kvindelighed og moderlighed, så du kan træde i
karakter på en måde, som er til gavn og glæde
for din søn og datter, din mand og børns far og, ikke
mindst, dig selv!