Tags: Lang:da
Summary
En morgen i marts 1981 blev skuespilleren Preben
Kaas fundet druknet i Københavns Havn. Han blev kun 50
år gammel, men havde selv valgt at sætte punktum for
sit bevæ
gede liv, der var præget af
svimlende succeser og pinefulde fiaskoer, af store penge og
økonomisk ruin, svigt og brudte ægteskaber.Preben
Kaas brød igennem i begyndelsen af 1960’erne som
komiker på ABC-Teatret – sammen med Jørgen Ryg
– og samtidig var han stjerne i en lang række
populære danske film. Hurtigt blev det dynamiske og
charmerende multitalent en magtfaktor i dansk underholdning,
men succesen sled på ham, og en dag var festen pludselig
forbi.Journalisterne Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten
skriver den hidtil ufortalte historie om Preben Kaas. En
dramatisk fortælling om et sammensat menneske, hvis
mørke sider kastede lange skygger ind over hans privatliv.
En række personer, der var helt tæt på Preben
Kaas medvirker, blandt andre hans sidste hustru Lisbet Dahl,
ligesom også sønnerne Jeppe Kaas og Nikolaj Lie Kaas
fortæller om deres far.