Tags: Lang:da
Summary
Om bord på den store
passagerdamper, der ved midnat skulle afgå fra New York
mod Buenos Aires, herskede afskedstimens sædvanlige
travlhed og røre. Gæster fra land puffede sig rundt
mellem hinanden for at tage afsked med deres venner,
gelegrafbude med kasketterne på sned råbte navne
gennem salonerne, kufferter og blomster blev slæbt,
børn løb nysgerrigt op og ned ad trapper alt imens
orkestret uanfægtet akkompagnerede showet på
dækket. Jeg stod og talte med en bekendt lidt afsides
promenadedækkets tumult, da to-tre skarpe blitzlys gik af
ved siden af os - sandsynligvis var en eller anden kendt person
i sidste øjeblik blevet interviewet og fotograferet af
journalister. Min ven kiggede derhen og smilede.»De har da
fået dem en sjælden fugl med om bord. Det er jo
Czentovic.« Og da jeg åbenbart må have set
temmelig uforstående ud ved den besked tilføjede han
forklarende: »Mirko Czentovic, verdensmesteren i skak. Han
har deltaget i turneringer over hele Amerika og vundet alt fra
øst til vest og drager nu mod nye triumfer i
Argentina.