Tags: Lang:da
Summary
Bruno Salvador er en god tolk. Ikke kun fordi han taler engelsk, fransk og swahili
flydende, men også en række afrikanske sprog, den
hvide mand ikke kender, og selv sorte sjældent
behersker.
Og så er den 28-årige mulat med irsk og
afrikansk blod i årene temmelig godt gift med den fire
år ældre sexede sveske ved navn Penelope, der
arbejder for den slags tabloidpresse, som tager sig af
skandaler i overklasse og kongehus.
De bor i det renoverede Battersea, proletarkvarteret,
som nu er blevet penthouse-paradis for parvenuerne i Tony
Blairs og New Labours Storbritannien. Jo, det går godt
for Bruno, og nu bliver han også brugt af regeringen.
Eller den del af den, som går under navnet Hendes
Majestæts mere eller mindre hemmelige tjeneste. Og just
som Bruno i smoking skal til fest for hustruen, som har
skrevet (og også kneppet sig?) sig til hæder og
ære i avisgaden Fleet Street, bliver han frivilligt
bortført til en mystisk mission.