Tags: skønlitteratur, Lang:da
Summary
Følg familierne fra GIGANTERNES FALD og VERDENS VINTER
fra 1960’erne og frem − en tid præget af kold
krig, fri kærlighed og
rock’n’roll.
BERLIN 1961. Rebecca
Hoffmann, datter af Carla og Werner Franck, opdager, at hendes
mand har haft sine egne skumle grunde til at gifte sig med
hende, og i løbet af en eftermiddag mister hun både
mand og job. Der er ingen fremtid for hende i Østberlin,
og hun beslutter sig for at rejse til Vesten. Men for sent.
Samtidig i Washington gør den unge sorte advokat George
Jakes, søn af Greg Pesjkov og Jacky Jakes, sig klar til at
stige på en bus, der skal føre en flok
borgerrettighedsforkæmpere gennem Sydstaterne i protest
mod den ulovlige raceadskillelse. En tur, der kommer til at
få afgørende betydning for Georges fremtid, både
hvad angår kvinder og karriere.
PÅ
KANTEN AF EVIGHEDEN er tredje bind i Ken Folletts store trilogi
om det 20. århundrede. Denne gang er det
børnebørnene af personerne fra GIGANTERNES FALD, vi
følger, men romanen byder også på gensyn med
forældrene fra VERDENS VINTER og bedsteforældrene,
som har været vidne til et langt, dramatisk
århundrede. Den Kolde Krig er i centrum her i det
afsluttende bind, fra Berlinmuren bliver rejst i 1961 til dens
fald i 1989, og Follett fortæller igen lyslevende og
bevægende om de store historiske begivenheder gennem en
række familier, der kæmper og ofrer sig for den
personlige frihed – for dem selv og dem, de elsker.