Series: Book 6 in the Afdeling Q series
Tags: Den grænseløse - Ebog, Lang:da
Summary
Midt i sin sædvanlige
hårdt tilkæmpede morgenlur med benene på
skrivebordet i kælderen på Politigården,
får Carl Mørck, leder af Afdeling Q, en opringning
fra en bor
nholmsk kollega. "Ja, undskyld,
jeg forstyrrer dig, men måske har du lidt tid til at
høre på mig." Men Carl er afvisende, da han bliver
klar over, at han er ved at blive prakket en ny sag på, og
så bliver røret i den anden ende lige så stille
lagt på. Kun få timer efter er konsekvenserne
fuldstændig uforudsigelige og Carls egenrådige
assistent Rose mere rasende end normalt. Hårdt presset
fører han Afdeling Q ind i en sytten år gammel og
ekstremt tragisk sag om en ung, livsglad kvinde, der forsvandt
fra sin højskole og blev fundet dræbt, hængende
i et træ. Den særdeles jordbundne Carl står nu
foran en besværlig og mystisk efterforskning, alt imens en
dygtig manipulator med jernvilje beskytter sig selv og sine med
alle tilgængelige midler og ikke lader nogen eller noget
komme i vejen. Undervejs og i kompromisløse, alternative
miljøer bliver Rose, Assad, Carl og den nytilkomne Gordon
udfordret på alle tænkelige måder, og gamle
sager og hemmeligheder truer med at vælte firkløveret
omkuld.