Series: Book 2 in the Axel, nr. series
Tags: Fiction, Mystery & Detective, General, Lang:da
Summary
Vicepolitikommissær Axel Steen
får en opringning fra fortiden, da han en stegende hed
sommerdag kontaktes af Kriminalteknisk Center. Der er fundet
dna i en ny voldtægtssag, som matcher dna fra den
såkaldte Solsortesag, et uopklaret sexdrab på en
nybagt student, som rystede København i 2004. Nu –
fire år efter – får Axel Steen en ny chance for
at løse den sag, der i sin tid kostede ham hans
ægteskab og var ved at knuse ham. Og som lige siden har
redet ham som en mare. Det viser sig hurtigt, at der er flere
sammenhængende sager, som sløset politiarbejde, fejl
og mistro til voldtægtsofre har forhindret
sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønsteret.
Jagten går ind på en sadistisk og kynisk
serievoldtægtsforbryder og drabsmand, som huserer på
Nørrebro, og Axel Steen, som er tvunget i knæ af
samværskonflikt om sit barn og et eskalerende hashmisbrug,
går længere end nogensinde før i sit forsøg
på at få stillet gerningsmanden til ansvar. BYE BYE
BLACKBIRD er en rå københavnerkrimi om ofre og
gerningsmænd, straf, selvtægt og de værste
forbrydelser: drab og voldtægt. Som sin anmelderroste
forgænger URO foregår den i et nutidigt
København og på Nørrebro. Om forfatteren: Jesper
Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på
Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og
kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i
samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et
bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om
litteratur. Uro er hans debut som skønlitterær
forfatter.