Gajus Julius bliver født som søn af en beskeden senator o. 100 f. Kr. og vokser op på et mindre landsted uden for Rom sammen med sin mor, den halvt vanvittige Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og den forældreløse Marcus, som er hans fostbroder og bedste ven. At Marcus' andet navn er Brutus - den mand, som skulle blive hovedkraften bag mordet på Cæsar - afsløres først senere. Drengenes fælles opvækst er præget af frihed, men også af voldelige sammenstød med andre, rigere sønner af de lokale patricierfamilier. Som ti-årige får Gajus Julius og Marcus en lærer, den gamle gladiator Renius, som skal oplære dem i krigs- og kampkunst, hvilket han gør effektivt og iskoldt. Allerede få år efter står drengenes ildprøve, da en hær af undslupne slaver overfalder landstedet. Drengene deltager i de voldsomme kampe, og det lykkes at slå slavehæren tilbage, selv om Gajus Julius' far ikke overlever. Gajus Julius må nu rejse til Rom for at søge beskyttelse hos sin rige og magtfulde onkel Marius, som er general og konsul. Marius introducerer ham til livet i og omkring det romerske senat, og Gajus Julius får sin debut på den politiske scene, som er præget af personlige fejder. Marius ligger i åben strid med folkeforføreren Sulla, og striden udvikler sig til en blodig borgerkrig, hvor Sulla belejrer Rom. Gajus Julius, som kort forinden har giftet sig med den skønne Cornelia, datter af Marius' allierede Cinna, deltager på sin onkels side, og efter Sullas sejr må han drage i landflygtighed med Sullas dødsdom hængende over hovedet.