Tags: Medical, General, Lang:da
Summary
Det er langt hen ad vejen op til os selv
om vi kommer til at leve længe og samtidig holder hjernen
skarp og kroppen stærk. Det er nemlig ikke så meget
vores gener der bestemmer hvor gamle vi bliver. Vores livsstil
er meget vigtigere, og selv små ændringer i vores
daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning
for hvor mange gode år vi har tilbage at leve i. EN KORT
GUIDE TIL ET LANGT LIV er en lettilgængelig
øjenåbner, fyldt med praktiske, jordnære
råd til at forlænge livet og bevare livskvaliteten.
Læs bl.a. om hvorfor jonglering gør underværker
for hjernen, hvorfor franskundervisning forebygger demens,
hvorfor en daglig morgengåtur gør mere godt for
kroppen end alverdens raw food – og hvorfor et glas
rødvin om dagen burde være en del af de officielle
kostråd for alle der er fyldt 50. Henning Kirk (f. 1947)
er aldringsforsker og har brugt det meste af sit liv på at
forske i hvad der sker med os når vi bliver ældre.
Han er dr.med. og forhenværende leder af Gerontologisk
Institut. Tidligere har han skrevet bogen Afskaf alderdommen
– bliv i de voksnes rækker (2012) sammen med Lone
Kühlmann og er desuden forfatter til en lang række
andre bøger om aldring, hjerne og sundhed.