en yderste grænse er en roman om nazismen. Om dens fremvækst i 1930’ernes Tyskland, om okkupationen af Norge, om tyske nazister og norske kollaboratører. Fiktion og historiske fakta indgår eventyrlige blandinger til en stor og fascinerende fortælling, som starter i 1929 og føres frem til 2008.

En historie som fortælles af to mænd. Den ene er den tyske jurist Otto Nebelung, den anden nordmanden Alf Mayen, som Nebelung fortæller sin historie til. Men Mayen har også selv sin historie at fortælle. Han er søn af Aïda Wiik – mindre vellykket som skuespiller i Tyskland før krigen end som elskerinde for unge, stræbsomme nationalsocialister, og i Norge efter krigen gift med den tidligere kollaboratør Jan Mayen. Alf vokser op i efterkrigs-Norge og vælger en karriere inden for norsk politivæsen – i afdelingen for overvågning.

Historiens tredje hovedperson er Paul von Damaskus, en højt placeret embedsmand i nazistaten og senere i Forbundsrepublikken. Nebelung følger ham som en skygge – fra deres fælles skoletid i Tyskland, til de begge under krigen udstationeres i det allernordligste Norge. Og derfra videre til krigsafslutningen og beretningen om, hvordan de to ærkenazister fortsætter deres karrierer som gode samfundsstøtter i nye fremskudte positioner i Vesttyskland.