Series: Book 1 in the Italienske sko series
Tags: Lang:da
Summary
På en lille ø lever den tidligere
læge, 66-årige Fredrik Welin i dybeste isolation.
Tolv år tidligere begik han en fatal fejl ved en
operation, og siden har han truk
ket sig helt tilbage fra verden.
Hans eneste selskab er en kat og en hund og en myretue i stuen,
som gennem årene har fået lov at vokse vildt. En
vinterdag bliver hans monotone tilværelse væltet over
ende: Han får øje på en skikkelse på isen
et stykke fra øen, en gammel kvinde med et gangstativ. Hun
falder om, og han bringer hende ind på øen. Det viser
sig at være hans ungdoms store kærlighed Harriet, som
han forlod 37 år tidligere uden et ord til forklaring. Hun
er nu dødeligt syg, men inden hun dør, vil hun have
Fredrik til at indfri et løfte, som han afgav dengang,
nemlig at vise hende en særlig skovsø. Fredrik giver
efter, og her begynder den mærkeligste road movie i
nordisk litteratur i mange år: To gamle mennesker med en
skæbnetung fælles fortid på vej ind i de dybe,
svenske skove, hvor de blandt andet møder den datter,
Fredrik ikke vidste han havde, samt en eksileret, eksklusiv
italiensk skomager, en herreløs hund og en bortløben,
dybt traumatiseret indvandrerpige. Med Italienske sko har
Henning Mankell skrevet en roman, som er lige så langt fra
Wallander som den er tæt på det almenmenneskelige:
døden og smerten, men også glæden, livslysten,
og evnen til kærlighed og forsoning.