På en lille ø lever den tidligere læge, 66-årige Fredrik Welin i dybeste isolation. Tolv år tidligere begik han en fatal fejl ved en operation, og siden har han truk ket sig helt tilbage fra verden. Hans eneste selskab er en kat og en hund og en myretue i stuen, som gennem årene har fået lov at vokse vildt. En vinterdag bliver hans monotone tilværelse væltet over ende: Han får øje på en skikkelse på isen et stykke fra øen, en gammel kvinde med et gangstativ. Hun falder om, og han bringer hende ind på øen. Det viser sig at være hans ungdoms store kærlighed Harriet, som han forlod 37 år tidligere uden et ord til forklaring. Hun er nu dødeligt syg, men inden hun dør, vil hun have Fredrik til at indfri et løfte, som han afgav dengang, nemlig at vise hende en særlig skovsø. Fredrik giver efter, og her begynder den mærkeligste road movie i nordisk litteratur i mange år: To gamle mennesker med en skæbnetung fælles fortid på vej ind i de dybe, svenske skove, hvor de blandt andet møder den datter, Fredrik ikke vidste han havde, samt en eksileret, eksklusiv italiensk skomager, en herreløs hund og en bortløben, dybt traumatiseret indvandrerpige. Med Italienske sko har Henning Mankell skrevet en roman, som er lige så langt fra Wallander som den er tæt på det almenmenneskelige: døden og smerten, men også glæden, livslysten, og evnen til kærlighed og forsoning.