Tags: Lang:da
Summary
Intet er nyt særligt længe. I
1963 mistede verden en del af sin uskyld, da den amerikanske
præsident blev skudt og dræbt i Dallas, Texas. Det
var et mord, der ændrede verden til det dårligere.
Et mord som alle, der bare var halvstore børn i 1963,
husker. Endda så detaljeret, at de fleste kan forklare
de nærmere omstændigheder, da de fik selve nyheden
overbragt.
Johnny Bergman, hovedpersonen i Åke
Edwardsons nye roman, stod naturligvis med hovedet inde i en
jukebox. En Seeburg KD 200 på Sigges Grill. Johnny var i
gang med at tjekke tromlen, fordi jukeboxen havde det med at
gå i stå: Seeburg'en er en drøm af en jukebox,
når den er ny – men intet er nyt særligt
længe…