Tags: Lang:da
Summary
Nå, hvis man ikke selv har en
rejsekammerat, så må man vel følge efter
én, der er på vej til lufthavnen i Arlanda. Elsa er
en 70-årig enke, der ingen intentioner har om at blive
siddende derhjemme alene og kukkelure i Farsta bymidte. I
smug følger hun derfor
efter tilfældigt udvalgte personer, som ser spændende
ud ved første øjekast, og dette fører hende vidt
omkring. Det lykkes hende at komme til både
Västerås og London, inden den rigtig store rejse
står for døren. Den tidligere filmstjerne
Isabella bliver stadig ofte genkendt for sit smukke ansigt. Som
50-årig står hun nu ved en skillevej, og overvejer
hvad hun skal gøre med sit liv. Hendes farverige veninde
Carina bor i England og er for nyligt blevet forladt af sin
mand. Da alting bliver vendt op og ned, trækker hun
Isabella med sig ud på et engelsk eventyr. Tilfældet
– eller måske er det snarere skæbnen –
fører Elsa, Carina og Isabella sammen, og de tre kvinder
får stor indflydelse på hinandens liv. Alle tre
prøver de at finde nye veje i tilværelsen, og de
bliver overraskede over, hvad livet kan tilbyde.