Tags: Lang:da
Summary
Siden den økonomiske krise tog fart i 2008 har det
været åbenlyst, at økonomi og bankvæsen er
alt for vigtigt til at overlades til økonomer og bankfolk
alene. I Gode penge tages begge emner under kærlig
behandling af sociologen Ole Bjerg. I Gode penge søges svarerne på tre
grundlæggende spørgsmål; Hvor kommer penge fra?
Hvem laver dem? Og hvem burde lave pengene? De to første
spørgsmål er helt essentielle for at forstå den
økonomiske krisesituation, vi har befundet os i siden
2008. Før havde Nationalbanken monopol på
fremstillingen af penge. Monopolet er imidlertid blevet brudt
af de private banker, som skaber virtuelle, elektroniske penge
ved at udlåne penge, den faktisk ikke har. Derved omdannes
gæld til likviditet, altså penge. Og besvarelsen af sidstnævnte spørgsmål
– Og hvem burde lave pengene? – er afgørende
for vores evne til at komme videre. Her peger Ole Bjerg på
fænomenet Full Reserve Banking som en løsning, der
vil sikre os imod fremtidige finanskriser. Formålet med denne bog er at bidrage til en
grundlæggende refleksion over og diskussion af vores
allesammens penge og samtidig at opfordre til en ændring
af den måde, hvorpå disse penge overhovedet bliver
lavet på.