Tags: Forfølgerne, Lang:da
Summary
I Magasins undertøjsafdeling
får Julie øje på kvinden der ødelagde
hendes liv. Hvad skal hun gøre? Lade som ingenting? Eller
følge efter hende, hævne sig på hende -
hævne sig fordi hun stjal
Julies mand?Samme aften er der vejfest i et villakvarter uden
for København. De fire naboer, Julie, Beatrice, Asger og
Casper kender ikke hinanden særlig godt, men ender ved
samme bord. Og ud på de små timer betror Julie dem
pludselig at hun har brugt dagen på at følge efter
den kvinde der ødelagde hendes ægteskab. Og hun
fotograferede hende. Mens hun havde sex med en fremmed mand
inde i et prøverum. Julie viser de andre billedet. Alle er
i oprør. Manden er ikke en hvilken som helst mand. Og hvad
vil Julie bruge billedet til? Julie forsvarer sig: "Se på
jer selv. Kender I måske ikke en person som I har lyst til
at forfølge? En fra fortiden -en der har gjort jer ondt?"
Ordene får lov at hænge i luften. De er nemme at
afvise. Men ikke nemme at få ud af
hovedet.FORFØLGERNE er en historie om fire helt
almindelige mennesker, der hver især indleder
forfølgelsen af et andet menneske Hemmeligheder dukker op,
løgne bliver afsløret, skandaler ruller. Men hvad er
det egentlig de leder efter? Hvad stiller de op med deres ny
viden? Snart er de viklet ind i et net af intriger. Og
muligheden for at trække sig ud, forsvinder i takt med at
en uhyggelig sandhed langsomt begynder at åbenbare
sig.