Tags: Fiction, Mystery & Detective, General, En Hellig Alliance, Lang:da
Summary
Som nyligt fyret journalist på en
stor dansk avis, er Evas Katz's liv gået i stå. Hun
er 35 år, lever alene i et håndværkertilbud - og
bærer på en altfortærende sorg, som hun ikke
deler med andre. Da hun får job i en børnehave, ser
hun det som en ny start på tilværelsen. Men i
mødet med en fem år gammel dreng vendes Evas liv
på hovedet, da hun får mistanke om at drengen
tilsyneladende har været vidende til et makabert mord i
sin nærmeste familie. Drengen vil ikke sige noget, og da
myndighederne tror der er tale om et selvmord, må Eva
forfølge det eneste spor hun har: En primitiv
børnetegning og det faktum at drengen kommer fra en ganske
særlig familie. Hans mor er nemlig hofdame for den danske
kronprinsesse, og drengen har sin daglige gang hos den
kongelige familie. Langsomt går det op for Eva at hun
står over for en forbrydelse der trækker spor ind i
det danske kongehus - og har tråde tilbage til en 200
hundrede år gammel alliance der stadig aktivt arbejder
på at få genindsat monarker overalt i Europa. EN
HELLIG ALLIANCE er en velresearchet, hæsblæsende
thriller der handler om kampen mellem demokrati og monarki. Den
tager læseren med om bag Disney-facaden på de
europæiske kongehuse - og blotlægger dem som det de
er: En stor magtfuld familie, gift ind i hinanden på kryds
og tværs, der sammen kæmper for at bevare og udvide
deres privilegier. Forfatterne: A.J. Kazinski er pseudonym for
forfatter og tidligere filminstruktør Anders Rønnow
Klarlund og forfatter Jacob Weinreich. A.J. Kazinski har
tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode
mand(2010) og Søvnen og døden (2012). Den sidste gode
mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den
prestigefyldte franske pris, Prix Relay, i 2011.