Tags: [varegruppe], Lang:da
Summary
Alfred Döblins Berlin Alexanderplatz er
fortællingen om den bomstærke, godmodige og hidsige
transportarbejder Franz Bieberkopf. Historien begynder, da
Franz løslades efter et fængselsophold (han har
dræbt sin kæreste)med alle intentioner om et nyt og
bedre liv. Men det er ikke let, han er omgivet af svindel og
bedrag, de fleste mennesker, han møder er mere eller
mindre fordærvede, og Franz lander i den ene uheldige
situation efter den anden. Berlin Alexanderplatz er
Döblins hovedværk og den kendteste tyske storbyroman.
På Döblins tid var Alexanderplatz omkranset af
proletarkvarterer og centrum for sociale udskud, og rammen om
handlingen er tyvernes Berlin med dens råhed,
kriseprægede atmosfære og tusinder af
arbejdsløse. Döblins montageagtige sammenstilling af
sproglige elementer som lokaljargon, reklameslogans,
bibelcitater, avisreportager etc. medvirker til bogens
særlige form og tegner et kaleidoskopisk billede af den
uoverskuelige metropol. Romanen blev filmatiseret til tv af
Rainer Werner Fassbinder i 1980. Forord af Thorstein
Thomsen