Tags: Lang:da
Summary
JANUARMØRKET HAR RAMT FJÄLLBACKA. Byen er som
frosset fast i vinterkulden, da en næsten nøgen
pige går i blinde gennem skovens tunge snedække ud
på vejen og fanges i forlygterne fra en bil.
Føreren når ikke at undvige hendes spinkle
skikkelse. DA PATRICK HEDSTRÖM og hans kollegaer
modtager alarmopkaldet, er pigen allerede identificeret. Hun
hedder Victoria og er en af hestepigerne fra den lok
ale
rideskole. Ingen har set skyggen af hende, siden hun
forsvandt på vej hjem fra stalden fire måneder
tidligere, men det er tydeligt, at hun er blevet mishandlet
i mellemtiden. Sagen om Victoria er ikke den eneste
familietragedie i Fjällbacka den vinter. Erica Falck
er ved at skrive en bog, der bygger på en gammel sag
om familien Kowalska. Faderen var cirkusartist og polsk af
oprindelse, moderen sidder stadig fængslet for mordet
på ham. Erica har gennem længere tid forsøgt
at få hende i tale for at høre nærmere om,
hvad der skete dengang. Nu har hun indvilliget i, at Erica
besøger hende i fængslet. Men Erica ved, at hun
ikke fortæller hele sandheden. Løvetæmmeren
er en mørk og gådefuld fortælling om blodets
bånd og Camilla Läckbergs niende fritstående
kriminalroman i serien om forfatteren Erica Falck og
politibetjenten Patrick Hedström.