Tags: Lang:da
Summary
For 2000 år siden drog to brødre ud for at
udbrede ordet om Jesus Kristus – Guds søn, Messias,
Frelseren – til menneskeheden uden for Israel. Den ene
– Simon Peter –
rejste til Rom og blev den
første pave. I den vestlige verdens katolske højborg,
Vatikanet, står endnu i dag Peterskirken, som blev opkaldt
efter ham. Den anden – Andreas – rejste
østpå og satte sig for at udbrede ordet i det
byzantinske område. Også her blev der grundlagt en
stærk, kristen kirke, funderet på Andreas’
lærdom om Jesus, nemlig den ortodokse.Op gennem
århundrederne kom det til en altødelæggende
splittelse mellem disse to kirkeretninger – den
romerskkatolske og den græsk - ortodokse. Og også
andre, mindre fraktioner – som fx de græske
katolikker – fandt deres plads.Så kom tiden med
korstog, broderdrab, relikviekrige, svig, sorg og
ødelæggelse af den kristne grundidé om
tilgivelse, næstekærlighed og fred mellem mennesker.
Kløften mellem Østkirken og Vestkirken blev dybere og
dybere med tiden.I 2004 tager pave Johannes Paul den Anden for
første gang siden den tidlige middelalder de første
spæde skridt til genforening mellem de to dele af kirken,
den græskortodokse og den romerskkatolske. Splittelsen er
et resultat af århundreders stridigheder. Hans sidste
ønske er at forene alle brødre i troen, forene
Øst- og Vestkirken; men pavens helbred svækkes dag
for dag, og enden på hans pontifikat nærmer sig
hastigt.To brødre, Simon og Alex Andreou, er vokset op i
Vatikanstaten. Det er verdens mindste nation og et sandt
arnested for religiøse og kirkelige hemmeligheder. De er
begge to præster, men tilhører hver deres
religiøse retning. Brødrenes fælles ven,
forskeren Ugo Nogara, er ved at forberede en mystisk udstilling
om Jesu ligklæde, et af den romerskkatolske kirkes
helligste relikvier. En gang for alle har han sat sig for, at
sandheden om ligklædet skal afsløres. Denne
afsløring vil lægge en bombe under den religiøse
virkelighed af i dag og under genforen ingen af de to
kirkeretninger, og stærke kræfter i Vatikanet har
interesser i at undgå sandheden. Aftenen før
ferniseringen findes Ugo da også død i en af
Vatikanets parker.Simon befinder sig snart på
anklagebænken. Men hvem har interesser i at hemmeligholde
udstillingens resultater? Alex må satse alt for at rense
sin brors navn. Efterhånden som den endelige
afsløring truer med at komme for en dag, må begge
brødre sande, at noget dog alligevel er langt, langt
stærkere end sandheden: kærlighed, tillid og
tro.