Tags: Fiction, Classics, Lang:da
Summary
Det evige smil fra 1920 omhandler nogle
døde, der sidder sammen i himlen og snakker for at få
evigheden til at gå. Samtaleemnet er de levende, som de
døde synes opfører sig aldeles tåbeligt. Men
hvordan var de selv? Én efter én fortæller de
døde deres egen historie fra jordelivet, fuld af
dårskaber og lidelser. Et oprør starter, og sammen
beslutter de sig for at opsøge Gud og udspørge ham om
meningen med det hele. Skaren vokser, og vejen til Gud er lang,
men endelig finder de ham i skikkelse af en gammel mand, der
står og saver brænde. De vandrende vil have svar
på, hvad han har ment med dem. Forskrækket svarer
Gud, at han ikke har ment noget særligt, men bare har
gjort det, så godt han kunne ved at give dem livet.
Meningen må den enkelte selv finde.Pär Lagerkvist,
1891-1974, svensk forfatter, poet og dramatiker. Han voksede op
i et pietistisk hjem, som han i ungdomsårene blev meget
kritisk over for, men han slap dog aldrig spørgsmålet
om Guds eksistens. På sin egen stille og intense måde
beskæftiger Lagerkvist sig i sit forfatterskab med
forskellige almenmenneskelige problematikker såsom det
gode og det onde, skyld, angst og det ensomme menneskes
søgen efter en mening eller en Gud. Han modtog Nobelprisen
i 1951.