Series: Book 1 in the Mørketid series
Tags: Political Science, Law Enforcement, Lang:da
Summary
Få havde som politiet hverdagens
store og små konsekvenser af den tyske besættelse af
Danmark tæt inde på livet. I serien
́Mørketid ́ har kriminalbetjent Bjørner og
hans kolleger på Station 7 på Østerbro i
København nok at gøre med de daglige sager, men som
besættelsesårene skrider frem, får
sortbørshajer og hele den kriminelle underverden i
stigende grad travlt i ly af besættelsestidens mørke,
ligesom væbnede røverier og overfald florerer.
Efterhånden griber også sabotagen om sig, stikkere og
andre kollaboratører skydes ned på åben gade,
mens tyskerne gør gengæld ved at likvidere prominente
personer og efterhånden også politibetjente. Med sin
autentiske besættelsesstemning og sit træfsikre
tidsbillede giver serien et fængslende indblik i, hvordan
livet blev levet i de fem mørkeste år i Danmarks
nyere historie. Den grønne bar er første bind i
Mørketidsserien. En tidlig morgen i begyndelsen af april
1940 bliver opdagerne Bjørner og Schou fra station 7
på Østerbro kaldt ud til Frihavnsbroen. En mand er
fundet hængt, og spørgsmålene melder sig straks:
er det selvmord eller mord? Hvem er den døde? En
efterforskning går i gang, men få dage senere bliver
landet besat af tyskerne, og Bjørner og hans kollega
får at mærke, hvad det vil sige at være opdagere
i et mørklagt København.