Tags: Lang:da
Summary
Konstantinopel, 1599
I sultanens harem svirrer rygterne, og sære ting
går for sig. Sultanmoderens chefeunuk er blevet forgiftet,
og mistro og hemmeligheder florerer mellem haremmets kvinder,
der alle er del af et spil, hvor ingen kan vide sig sikre
på hinanden. Mens der konspireres mod sultanmoderen fra
selve haremmets hjerte, spiller hun sit bedste kort i kampen
for at lokke sultanen væk fra hans yndlingshustru: en ung,
smuk engelsk pige med mælkehvid hud.
Uden for sultanpaladset vrimler byen med europæiske
handelsfolk, der kappes om at sikre sig handelsrettigheder i
Det Osmanniske Rige. Som repræsentant for den engelske
krone har ambassadesekretær Paul Pindar fået til
opgave at overrække et mekanisk vidunder til sultanen, men
da dagen nærmer sig, kommer det ham for øre, at en
smuk pige med rødgyldent hår befinder sig bag
paladsets mure – en pige, der angiveligt ligner hans
forlovede, som forsvandt efter et skibbrud år tilbage.
Det gyldne bur er en overdådig, levende og sanselig
fortælling, indhyllet i Orientens dufte og farver –
en roman, der fører læseren tilbage i tiden og med
ind i de mest private og forbudte dele af et osmannisk
harem.