Tags: Lang:da
Summary
Venezuela og Danmark indledte et samarb
ejde, og den danske regering gik
i gang med en kampagne for at finde folk, der skulle
udstationeres. Resultatet blev mildest talt anderledes end
forventet. 300 håbefulde danskere endte i Venezuela til
noget helt andet, end de havde fået lovning på.
Samtidig blev den venezuelanske regering stillet overfor en
flok lavtuddannede danskere, der var alt andet end
landmænd. Affæren lugtede af, at Danmark havde
forsøgt at eksportere fattigdommen, mens Venezuela for sit
ikke havde ryddet den regnskov og bygget de huse, de havde
lovet.
Venezuela er beretningen om en begivenhed i dansk
historie, der har fået foruroligende lidt plads i
historiebøgerne. Den danske journalist Jesper
Sørensen har sammen med sin venezuelanske kone, Catalina
Peña-Guillén, endevendt arkiverne og opsøgt alle
øjenvidner og efterkommere. De har således gjort det
til deres personlige sag at se til, at affæren bliver
belyst fyldestgørende fra begge sider, så den i
sidste ende kan indtage pladsen som andet og mere end en
parentes i dansk og venezuelansk historie.