Tags: Lang:da
Summary
Hvorfor arbejde i team?
Hovedmålet med team-samarbejde er at samle
medarbejdernes individuelle kvaliteter til kol-lektive
kvalifikationer, færdigheder, kompetencer og energier,
så de sammen kan optimere deres performance og resultater
og nå fælles mål. Ud over en generelt forbedret
effektivitet giver teamsamarbejde en større grad af
forpligtelse over for fælles beslutninger og dermed en
følelse af ejerskab hos det enkelte team-medlem til de
fælles mål, planer og handlinger. En veludviklet
teambaseret organisationsform gavner også organisationens
indlæringskapacitet og dermed dens effektivitet og evne
til at skabe forandring.
Hvordan arbejder og leder man team?
Effektive team er en grund- og opslagsbog i teamarbejde,
som forklarer, hvad et team er. Bo-gen er fyldt med modeller,
eksempler og tjeklister, der hjælper team og ledere af
team med at komme i gang og vedligeholde teamarbejdet. I bogen
gennemgås bl.a. GRIP-modellen, SMART-modellen og
omsorgscirklen. Desuden er der tjeklister og gode råd til
gennemførelse af teammøder og sammensætning af
team.
Forfatterne, Bjarne Kastberg og Flemming Videriksen, har
arbejdet med team gennem mere end 20 år, så den
måde, de præsenterer teorier og praksis på, er
baseret på de resultater og erfaringer, de har fået
gennem deres arbejde med team i erhvervslivet og i sportens
verden.