Tags: Lang:da
Summary
Clara Casey bliver sat i spidsen for en nyetableret
hjerteklinik i Dublin og gennemtvinger retten til selv at
sammensætte sit hold af medarbejdere. Selv om det på
ingen måde er Claras drømmestilling – hun havde
haft en højere stilling i tankerne – og hendes
hverdag er ekstremt presset
med to umulige hjemmeboende
døtre og en traumatisk separation bag sig, lykkes det
hende i løbet af kort tid at tømre en flok vidt
forskellige mennesker sammen i et frugtbart
arbejdsfællesskab, der for nogles vedkommende udvikler sig
til mere end det.Der er Fiona, der i Nattens Regn og Stjerner
langt om længe fik taget sig sammen til at skippe Shane.
Tom, den rødhårede og generte reservelæge, viser
sig at være et meget bedre bud. Og Ania fra Polen, der kom
forfærdelig galt af sted i sit hjemland, men nu med Claras
hjælp ser ud til at komme på benene i et fremmed
land. Lavender, Barbara og de andre går i aktion, da
Hvidtjørneskovens fader Bryan, der i mellemtiden er
flyttet fra Rossmore, pludselig bliver genstand for uvelkommen
interesse fra en piges side, og alle kræfter sættes
ind på at overtale Signora, Nora fra Den italienske
Klasse, til blidt at påvirke Aidan til at trappe ned efter
et hjerteanfald.