Tags: Social Science, Sociology, General, Emigration & Immigration, General Fiction, Lang:da
Summary
I 10-året for
offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne gør
Flemming Rose status over den debat, som han verden over har
haft en central rolle i. Denne lille bog er en engageret
hyldest til frihedsrettighederne. For 10 år siden
inviterede Flemming Rose danske bladtegnere til at tegne
muslimernes profet Muhammed. 12 tegninger blev bragt i
Jyllands-Posten. Det satte gang i en debat og nogle
begivenheder, som efter terrorangreb i begyndelsen af 2015
på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris og
på et debatmøde og synagogen i København har
fået fornyet aktualitet. I centrum for debatten står
spørgsmål som: Hvad er ytringsfrihedens grænse i
et multikulturelt demokrati? Hvordan skal et frit samfund
reagere på terror? Er islam forenelig med en liberal
orden? Hvorfor er Europas multikulturelle drøm bristet?
Hvorfra kommer de største trusler mod demokrati og frihed?
Er ytringsfriheden truet, og er situationen blevet værre
eller bedre i de forgangne 10 år? Hvorfor vinder den
radikale højrefløj frem i flere europæiske
lande, og er det en trussel mod det liberale demokrati? I
ugerne efter angrebet på Charlie Hebdo tog Flemming Rose
til Paris for at drøfte disse spørgsmål med
venner og kolleger fra det satiriske blad, som overlevede
attentatet. Denne bog er resultatet. Flemming Rose (f. 1958) er
udlandsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten. Han
har bifag i russisk fra Københavns Universitet. Har
arbejdet i Dansk Flygtningehjælp som tolk og
sproglærer og oversat en række bøger fra russisk
til dansk. Fra 1990 til 2004 var Flemming Rose korrespondent i
Moskva og Washington for Berlingske og Jyllands-Posten.
Flemming Rose vendte i 2004 tilbage til Danmark for at overtage
posten som kulturredaktør på Jyllands-Posten. I 2010
udkom den anmelderroste bestseller Tavshedens tyranni, som er
oversat til engelsk, russisk og talrige andre sprog. Det
britiske magasin The Economist kårede den i 2014 som en af
årets 10 bedste bøger. Flemming Rose har for nylig
modtaget Publicistprisen for sin mangeårige indsats for
ytringsfriheden.