Tags: Lang:da
Summary
I bogen fortæller Johnny Madsen bramfrit om
sin kringlede og lange vej til toppen af dansk rock, hvor
triumfen i slutningen af 1980´erne udviklede sig til en
regulær Madsen-mania. Samtidig træder den engagerede
Madsen i karakter i et heftigt opgør med det danske
""eventyrsamfund"" og velfærds-diktatur, mens han hylder
den ægte folkelighed, kunsten og
næstekærligheden.
Særling fra verdens ende er et levende
portræt af en sand rock´n´roll-levemand med et
smittende humør. Gennem et væld af muntre anekdoter
tegnes billedet af en mand med tørst på livet - og
tilværelsens mange fristelser, fra sprut og god
rødvin til golf.