Tags: erindringer, Lang:da
Summary
I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag
14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille
meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom
beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende
inspiration og hans desperation over livets vrimmel og
påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget
optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens
vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og
bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth
sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og
døden.