Tags: Lang:da
Summary
Det handler om at sætte dagsordener i medierne og om
at kommunikere
mere offensivt med organisationens væsentligste
interessenter. Midlet er de
historier, som medielobbyisten bringer i spil, og som
på kort eller længere sigt plejer
organisationens interesser. Målet er, at de rette
historier når frem til de rette modtagere og dermed
får indflydelse på deres holdninger og adfærd.
Medielobbyisme er spin i version 2.0. Og mere end det.
Medielobbyisme kombinerer
forskellige metoder fra journalistik, kommunikation og PR
og er samtidig
en kommunikationsform, der kan få afgørende
betydning for nye måder
at udvikle organisationens gennemslagskraft på.
I bogen fortælles, hvordan man konkret kan bruge sit
eget medie – f.eks.
en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et blad – til
både at kommunikere med
sine egne modtagere og som et bevidst redskab til at
inddrage og påvirke relevante
interessenter og til at skabe historier i det øvrige
mediebillede. I et klart sprog og gennem masser af
eksempler får læseren mange
forskellige redskaber til at arbejde effektfuldt og
strategisk med medielobbyisme.